Google ønsker med den seneste opdatering, at sikre sine brugere mere originalt content, som rent faktisk hjælper de besøgende med at finde det de egentlig søger. Ligeledes ønsker de at sikre mere kvalitetsindhold skrevet af mennesker til mennesker.
Opdateringen kalder de for “Helpful Content Update” og den blev rullet ud d. 25 august 2022.
Hvis du er i tvivl om hvordan du sikre at din side leverer content af høj kvalitet, kan du med fordel læse Google egne anbefalinger lige her:
- Sådan bygger du content med høj kvalitet: Guidance on building high quality
- Generelle retningslinjer for hvordan du optimerer din indhold til at blive fundet i Google og hvordan du kan hjælpe besøgende: Webmaster Guidelines
Hvordan virker opdateringen?
Det der er vigtigt at forstå med denne opdatering så vel som med mange af de seneste opdateringer af Google’s algoritme er, at de alle har det til fælles, at de søger at fremme indhold lavet specifikt for at hjælpe brugerne og ikke indhold, der er lavet udelukkende for at få flere besøgende ved hjælp af SEO. Lige ledes ønsker de at mindske mængden af auto-genereret indhold, som er utroligt populært, men ikke altid fakta-tjekket og reelt.
Sider der har store mængder af ikke-værdifuldt-indhold, vil derfor opleve et fald efter den seneste update. I opdateringen argumentere Google selv for, at man med fordel kan fjerne dette indhold, for at få sin side til at rangere godt igen efter den seneste update. Hvor lang tid det vil tage at komme tilbage i søgeresultaterne melder de dog ikke noget specifikt ud omkring.
Det betyder derfor også noget at få lavet interne links til sit indhold, da det antagelsesvist er en af de fejl mange lave med indhold, der udelukkende er lavet til søgemaskinerne. Det er ofte ikke indsat i menuer eller naturligt linket til fra andre sider og dette kan være et dårligt signal i denne forbindelse.
Til at starte med er opdateringen rullet ud på engelsk-sprog og vil løbende blive implementeret på andre sprogversioner af søgemaskinen.
Hvad kan du som virksomhed gøre?
Den røde tråd i mange af de seneste Google updates har været; Mere reelt kvalitets indhold.
Dette afviger Google ikke fra, og særligt efter flere større sociale medier, som eksempelvis TikTok er begyndt at tage markedsandele fra søgegiganten, virker de særligt fokuserede på, at forbedre kvaliteten af indholdet på de sites, der er repræsenteret i søgeresultaterne.
Der er alt for meget lav-kvalitetsindhold og autogenerede artikler og det søger Google nu at komme til livs endnu engang, som de også har arbejdet på i mange af de seneste updates.
Det du kan gøre er derfor at fokusere på at gøre det rigtige. På sigt vil alle de smarte “tricks”, som før har virket langsomt blive udvandet – dem der står tilbage som vindere, er de virksomheder, der fokusere på at leverer kvalitet til deres brugere og kunder på den lange bane.