Advanced Woo Search | sådan får du et smart og lækkert søgefelt i WooCommerce-webshop

Sådan får du lækkert søgefelt til din webshop: Advanced Woo Search

Advanced Woo Search: Vil du gerne have, at billeder, pris og meget mere automatisk dukker op, idet mulige kunder søger på produkter i din webshop? Så har vi et godt råd til dig.

Med Advanced Woo Search kan du nemlig special-designe dit søgefelt på din webshop og tilføje en masse andre features. Her er et eksempel, hvor der er søgt på sko:

Advanced Woo Search - lækkert søgefelt til WooCommerce

Alt dette får du med Advanced Woo Search til WooCommerce

Det skal selvfølgelig siges, at Advanced Woo Search er et værktøj udviklet til WooCommerce af ILLID.

Men det er et fænomenalt værktøj til at specialdesigne dine kunders søgemuligheder, så din webshop hurtigere får kunderne ind på de rette produkter. Altså præcis de produkter, de søger efter. Advanced Woo Search giver altså god mulighed for brugervenlige søgefelter.

Men hvad kan du helt præcist gøre med Advanced Woo Search?

Automatisk visning ved søgning

Du kan sørge for, at produkterne dukker op, før kunden allerede har trykket ‘Enter’ på tastaturet eller ‘Søg’-knappen på webshoppen. Billedet for oven viser, hvordan søgningen ‘shoes’ bringer flere sko-produkter frem, ligesom når Google foreslår dig søgningen, når du laver en googlesøgning.

Advanced Woo Search foreslår altså søgninger på din hjemmeside – men det kan meget mere:

Vis billede, pris, tilbud, mærkater, tilgængelighed, beskrivelse og meget, meget mere med Advanced Woo Search

Du kan virkelig special-designe dine automatiske søgevisninger og søgeforslag med værktøjet. Ud over titlen på produktet, der søges efter, kan du tilføje:

  • Pris og tilbudspris: Du kan ikke bare tilføje prisen på dine produkter, men du kan også vise, at varerne er på tilbud, og hvad varerne er sat ned fra.
  • Billede: Med Advanced Woo Search kan du også vise et billede af dit produkt, så kunden allerede kan se og blive af lokket af det på forhånd.
  • Beskrivelse: Du kan tilføje en kort beskrivelse af produktet, så kunden kan læse om det med det samme og vurdere, om dette er noget for dem.
  • Tilgængelighed: Om produktet er på lager eller ej.
  • Mærkater: Du kan med Advanced Woo Search tilføje små mærkater, der highlighter, om en vare er på tilbud, om der er få tilbage, om det er en sæsonvare eller andet. De sættes ofte (ligesom i eksemplet) oppe i højre hjørne af søgningen, gerne i en tydelig, blikfangende farve.
  • Varenummer og -kategori: Du kan også få den til at vise varens nummer, eller hvilken kategori varen hører ind under.

Men nu skal du huske, at du heller ikke skal fylde søgfelterne for meget op! Det skal også være overskueligt, selvom Advanced Woo Search tilbyder mange muligheder.

Vælg i Advanced Woo Search, hvad der præcis skal vises af produkter, content osv.

Normalt vil et søgefelt vælge mellem alle de forskellige søgemuligheder på din hjemmeside. Så hvis din webshop er koblet op på en blog, så vil søgefunktionen måske også vælge blog-posts som muligheder, når kunder søger efter produkter. Og dét er du jo ikke interesseret i. De skal jo købe noget, når de vil købe noget af dig!

Med Advanced Woo Search sørger den for, at du kan vælge dele af din side fra i søgningerne. Så når folk f.eks. søger på ‘Reklameskilte’, så kommer din ‘Om os’-side ikke frem eller måske et blogpost omkring reklameskilte.

Fravælg nogle ord, og indsæt også synonym-muligheder:

Når folk søger, kan der nogle gange snige sig forstyrrende ord ind. “Bukser til børn” eller “billige bukser i XL” kunne være to muligheder.

Her kan du frasortere ord som “til”, “billige” og “i”, som jo ikke giver folk en bedre søgning i din webshops søgefelt – men måske bedre passer i en søgemaskinesøgning.

Så vil kundens søgning få resultater ud fra “bukser børn” og “bukser XL”, hvilket vil give dem mere præcise søgninger og søgeresultater blandt din produkter.

Du kan også tilføje synonymer til ting. Hvis vi bruger endnu et eksempel fra tøjverdenen:

Folk søger måske på “kasket” på din hjemmeside, men du har valgt at kalde det for en “cap” i stedet. Her kan du selv tilføje synonymer, så folk, der søger på “kasket”, heldigvis stadig får dine caps op i stedet for slet ikke at få noget frem i sin søgning.

Det er en måde, hvorpå du på forhånd kan redde folks søgninger – men det handler selvfølgelig om, at du skal kende kunderne og de sprog, de kunne finde på at bruge i dine søgefelter 😉

Mange andre ting med Advanced Woo Search

WordPress og WooCommerce lister mange flere gode ting, som Advanced Woo Search kan sørge for. Der er endda også en Premium-version, som også kan sparke røv:

  • Layout selv, hvad dine kunder ser som søgeresultat (altså farve, design, grafik og meget mere).
  • Filtre, så søgefeltet viser forskellige søgeresultater blandt dine produkter, alt efter hvor kunderne befinder sig på din hjemmeside
  • Læg i kurv: Okay, den her er især interessant! Du kan faktisk tilføje en ‘Læg i kurv’-funktion til din Advanced Woo Search-webshop. Så behøver kunderne ikke engang gå helt ind på produktet, men de kan (hvis du f.eks. sælger tøj på din webshop) vælge størrelser, farve osv. direkte ved at trykke på denne knap. Smart, ikke?

 

Vi håber, at det gav dig et godt WooCommerce-overblik over værktøjet Advanced Woo Search. Og måske gav dig nogle gode idéer til, hvordan du kan målrette og speciallave dit søgefelt på din webshop.

Husk at vi også gerne sætter din webshop op hos Viral Media, så den bliver, præcis som du gerne vil have den!

Ellers er du også velkommen til at kontakte os her – så kan vi snakke om dine muligheder for webshop!

// Matias

Viral Media

Undgå bondefangeri, og rid den digitale bølge med et ærligt bureau med fart på!

Reservér en gratis konsultation med en af vores eksperter i dag, og klæd din online forretning på til succes.

 

Book et møde

Kontakt os her:

1 + 9 =

Ønsker du at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig?

Viral Media er et Full-Service Webbureau af højt kvalificerede eksperter, der tilsammen tilbyder dig én komplet løsning, når det gælder Online Forretning.

Nyheder og guides 

Seneste projekter

Se et udvalg af vores seneste projekter.

Vil du høre mere om vores kompetencer?

Chat med os!

eller